Skab de bedste rammer for et grillkøkken

Støv grillen af og fyld køleskabet med mad og drikkevarer. Sommeren er nemlig lig med grillsæson, og derfor kan man med fordel begynde tidligt på forberedelserne. Hvis man vil gå ind i grillsæsonen så succesfuldt som muligt, er der behov for en række redskaber og udstyr. Her er de absolut nødvendigheder for at få det perfekte grillkøkken.

En bordplade, der kan holde til lidt af hvert

En af hjørnestenene i køkkenet er bordpladen. Det er den, som bliver udsat for hakning, mærker og mad, og derfor skal den også kunne holde til en del. Når man hakker saftigt kød til grillen, kan det derfor være en fordel med en bordplade af natursten, som kan imprægneres. Det betyder, at hverken olier eller fedt fra kødet vil trænge ned i bordpladen. På den måde kan man grise pladen til, uden at man behøver at bruge knofedt bagefter.

Vælg den rigtige grill

Er man nybegynder til grillsæson, kræver det selvfølgelig også en god grill. En god grill kan dog  gradbøjes. For nogle grillejere vil måske kun have behov for den om sommeren, mens andre gerne vil stå under halvtaget og grille om vinteren. Er man i den sidste gruppe, skal man investere i en grill med flere funktioner og muligheder. Har man kun plads på en mindre altan, kan det også være en fordel med en minigrill, da de stort set ikke fylder noget. Der er både fordele og ulemper ved kulgrillen, gasgrillen og elgrillen, så man skal vælge efter smag og behag.

Forbered din grill

Hvis grillen står og samler støv resten af året, så er det en god idé at få den rengjort regelmæssigt. Når man skal rengøre grillen, skal man få grillen helt varm, så grillristen bliver varmet op. Herefter skal grillristen skrubbes med en grillbørste og vaskes i sæbevand efterfølgende. Dette gentages så mange gange, som der er behov for.

Samtidig kan man også tage en række forbehold, så man ikke skal stå og skrubbe dagen lang. Man kan eksempelvis rengøre grillristen ved at bruge madolie, da maden ikke vil sidde lige så meget fast. 

Det rigtige grilludstyr

En god grill kan dog ikke stå alene. Vil man være en sand grillmester til sommeren, er det derfor essentielt med en række tilbehør. For det første skal man nemt kunne vende kød og grøntsager. Her vil en stor grilltang med et langt håndtag være din redning, så man ikke kommer for tæt på den varme grill og heller ikke prikker hul på kødet. Her kan et par grillhandsker også supplere. Uanset om man laver mad til sig selv eller andre, er et stegetermometer en væsentlig forudsætning for at stege større stykker kød. Grillen kan hurtigt blive meget varm, og kødet kan hurtigt få for meget.